SAXO.COM (15 PCT.)
Virksomheden blev etableret i 2001 under navnet e-boghandel.dk i tilknytning til en lokal boghandel på Østerbro. Virksomheden voksede de første år ved organisk vækst og herefter gennem opkøb af konkurrenter, blandt andet af saxo.com i 2005 (etableret af Gyldendal), som herefter blev det fortsættende navn.
Markedsposition
Saxo.com er den første og største netboghandel på det danske marked. Saxo.com er flere gange blevet nomineret til årets e-handelspris og har på en række områder været først med at omsætte de muligheder, det digitale medie rummer, til nye produkter, f.eks. lydbøger til download og udvikling af et bog-community.
Målgruppe
Saxo henvender sig til alle, der ønsker at købe bøger og dele bog-oplevelser med andre kunder og besøgende.
Ejerforhold
JP/Politikens Hus har siden oktober 2009 ejet 15 pct. af Saxo.com. De resterende 85 pct. ejes af adm. direktør Jørgen Balle Olesen, der er hovedaktionær og stifter, underdirektør Kim Holmgaard, og Lasse Bunk.
Jørgen Balle OlesenAdm. direktør (siden 2001)