Øvrige aktiviteter


JP/Politikens Hus er ejer eller medejer af en række selskaber, som på hver sin vis er tilknyttet koncernens hovedaktivitet – dagbladsvirksomhed og nyhedsformidling i bredeste forstand.

Mediacenter Danmark blev etableret i 1977 og beskæftiger sig med rådgivning om og distribution af reklametryksager. Mediacenter Danmark varetager salg af indstik for godt 30 dagblade og kommer ud i et samlet oplag på over 1.3 millioner dagblade. Virksomhedens samarbejdspartnere dækker bredt geografisk, fra blandt andre Morgenavisen Jyllands-Posten, 24timer, Helsingør Dagblad til Fyens Stiftstidende, JydskeVestkysten og Nordjyske Stiftstidende.

WEBPOL er et online analysebureau med speciale i indsamling af data via internettet. Selskabet gennemfører kvantitative onlineundersøgelser for en bred vifte af private og offentlige virksomheder. Virksomheden er baseret på sin respondentdatabase på cirka 23.000 danskere. Selskabet kan på baggrund af en bred respondentsammensætning udarbejde målrettede stikprøver.

POLFOTO er et billedbureau med materialer fra freelancefotografer, fra Morgenavisen Jyllands-Postens, Politikens og Ekstra Bladets fotografer, samt fra en række store internationale billedbureauer, som f.eks. Associated Press, som POLFOTO har dansk eneret på at viderebringe. Siden primo 2004 har POLFOTO kørt en nyhedstjeneste, som forsyner landets aviser med såvel nyheds- som arkivbilleder. POLFOTO har i dag en markedsandel på lidt over halvdelen af det danske avismarked. Sideløbende betjener POLFOTOs salgsafdeling både reklamebranchen, forlagsverdenen, enkeltkunder og hele ugeblads- og magasinbranchen.